Allerød Bios Venner
Allerød Bio drives af foreningen Allerød Bios Venner. Hvis du har lyst til at være med til at sælge billetter eller vise film, så læs mere i vores folder her.
Medlemskabet koster 150 kr. om året. Vi glæder os til at se dig!
Varme hilsner
Allerød Bios Venner
Foreningens udvalg
Bestyrelsen - mødes ca. en gang om måneden og består af 7 personer - formand, næstformand, kasserer, sekretær og tre øvrige bestyrelsesmedlemmer. Emnerne er mange lige fra digitalisering over regnskab til arrangementer.
Vagtudvalg - ca. 100 af de servicemindede, bioglade, aktive medlemmer, der sælger billetter og popcorn, og gør biografoplevelse til noget helt særligt.
Operatørudvalg - en gruppe på ca. 20 teknikhajer sørger for, at hjulene ruller på kinomaskinen, så Allerøds børn og andre filmglade gæster kan nyde en tur ind i salens mørke.
Marketingudvalg - en tosset flok, der bare ikke kan lade være med at sprede det glade budskab om filmene, hyggen og de gode oplevelser, man kan finde i Allerød Bio. Gruppen står også for særarrangementer, presse og hjemmeside.