Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Allerød Bio...

Babybio

Hvorfor skal de gode filmoplevelser sættes på standby, når man er på barsel? Allerød Bio åbner op for barnevogne og bleskift ca. en gang om måneden.

Hvis din baby sover, kan du lade den lille ligge i barnevognen i foyeren, hvor personalet kan se og høre dem, eller udenfor på biografens bagside. I tilfælde af at barnet vågner, går de frivillige ind i salen og henter dig. Den lille kan derefter komme med ind og få slutningen af filmen med.

Du er selvfølgelig også hjertelig velkommen til at tage din baby med ind i mørket, som slet ikke er så mørkt endda. For modsat en almindelig filmforestilling, så er der dæmpet belysning i salen, så det er muligt at finde, hvad der skal findes i pusletaske mm. Lydniveauet til babybio er også lavere end ved de almindelige biografforestillinger.

Mødregruppen

Plakat for filmen Mødregruppen

Mandag d. 25.02.2019

I Hong Kong lever den nybagte mor Line det vilde jetsetliv sammen med manden Bjørn, som er direktør for familiens internationale virksomhed. Da Line opdager, at Bjørn har en affære med deres filippinske barnepige, rejser hun i raseri til det sidste sted hendes mand vil lede - hendes sydfynske hjemby. Hvad der blot skal være et kortvarigt ophold, bliver en længere rejse hjem til rødderne, den indebrændte keramikerkusine Maja og mødet med en sprudlende mødregruppe. Bjørn lukker for alle Lines midler og truer med at tage sønnen fra hende. Line står til at miste alt, og samtidig rammer hverdagens praktiske udfordringer og fordommene om livet i provinsen. Sammen med mødregruppen og den fortørnede kusine, tager Line kampen op mod grød, gylp, gæld og trusler fra en magtfuld ægtemand.
Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:39
Instruktør: Charlotte Sachs Bostrup
Skuespillere: Anders W. Berthelsen, Lærke Winther, Marijana Jankovic, Martin Buch, Danica Curcic, Julie Agnete Vang Christensen
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år