Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Allerød Bio...

Allerød Bios venner

'I Allerød Bio er vi meget stolte af, at vi er en biograf drevet helt af frivillige. Vi er en forening med over 375 husstandsmedlemmer - heraf ca. 130 aktive, som er på pletten hver dag, for at give dig en dejlig filmoplevelse i mørket. 

Foreningen har flere udvalg, som du kan læse om længere nede. Har du selv lyst til at være med til at støtte biografen, enten som støttemedlem eller som aktivt medlem, skal du være meget velkommen. Overvejer du at blive aktiv, så har vi masser af sjove opgaver, store som små og vi lover, at du vil få de allersødeste kollegaer og et godt socialt netværk. Har du spørgsmål til foreningen og det at være aktiv, så skriv til biografen på e-mailen: marketing@allerodbio.dk 

Kontingentet for foreningen er på 180 kr. om året pr. husstand og beløbet er ens, uanset om du er støttemedlem eller aktivt medlem.  

Du kan læse mere om foreningen på dette link: så læs mere i vores folder her

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Allerød Bio. 

Varme hilsner
Allerød Bios Venner

 

Foreningens udvalg

Bestyrelsen - mødes ca. en gang om måneden og består af 7 personer - formand, næstformand, kasserer, sekretær og tre øvrige bestyrelsesmedlemmer. Emnerne er mange lige fra digitalisering over regnskab til arrangementer.

Vagtudvalg - ca. 100 af de servicemindede, bioglade, aktive medlemmer, der sælger billetter og popcorn, og gør biografoplevelse til noget helt særligt.

Operatørudvalg - en gruppe på ca. 20 teknikhajer sørger for, at hjulene ruller på kinomaskinen, så Allerøds børn og andre filmglade gæster kan nyde en tur ind i salens mørke.

Marketingudvalg - Vi er en ihærdig flok på 5 personer, der bare ikke kan lade være med at sprede det glade budskab om filmene, hyggen og de gode oplevelser, man kan finde i Allerød Bio. Gruppen har mange jern i ilden. Vi samarbejder med de andre aktører i kulturtrekanten, vi laver særarrangementer og events, for både børn og voksne - Vi står for presse, annoncering og det er os, der skriver på de sociale medier. Vi kan altid bruge en ekstra hånd, så tøv ikke med at henvende dig. Kontakt os på: marketing@allerodbio.dk - Vi glæder os til at høre fra dig.

Allerød Bios interne webside findes her