Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Allerød Bio...

Kommende seniorfilm

Oktober måned
Plakat for filmen I Krig & Kærlighed

I Krig & Kærlighed

Da Esben fingerer sin egen død, er det for at flygte fra krigen og blive forenet med sin elskede kone Kirstine og deres søn Karl efter 3 år. Men alt er ændret i hans fravær...Den charmerende tyske officer Gerhard har overtaget rollen som familiefar og bejler kraftigt til Kirstines hjerte. I skjul på sit eget loft bliver Esben vidne til dette mareridt og må sætte alt ind for sin overlevelse, kærligheden og at redde familien. Storfilmen er skrevet af instruktør Kasper Torsting, og bl.a. medvirker stortalentet Sebastian Jessen, Rosalinde Mynster, Thure Lindhardt, Natalie Maduenõ, Ulrich Thomsen samt 'Game of Thrones' stjernen Tom Wlaschiha. Største produktion til dato med hjælp fra Danfoss fond
Kilde: UIP

Genre: Drama
Instruktør: Kasper Torsting
Skuespillere: Ulrich Thomsen, Thure Lindhardt, Sebastian Jessen, Rosalinde Mynster, Tom Wlaschiha
Censur: Tilladt for børn over 15 år
Premiere 24. oktober
November måned
Plakat for filmen Den tid på året

Den tid på året

Hjemme hos Katrine og Mads emmer det af jul, - alt er præcist ligeså kaotisk og traditionelt som det altid plejer at være, når familien skal samles denne ene aften om året for at spille ’generationsspillet’ som den ideelle og lykkelige familie. Men under overfladen lurer mange års uudtalt jalousi, mistro og misforståelser mellem de to søstre, deres ægtemænd og deres fraskilte forældre, da de samles under samme tag i duften af juleand og rødkål. Mens spydigheder fyger hen over et veldækket bord, bryder mange års misundelse ud i lys lue, da de afbrydes af lillesøster, som pludselig melder sin ankomst med ny mand og papdatter. Det bliver en uforglemmelig og underholdende hjerternes fest i familiens skød.
kilde: Nordisk Film

Genre: Komedie
Instruktør: Paprika Steen
Skuespillere: Sofie Gråbøl, Paprika Steen, Lars Brygmann, Lars Knutzon, Karen-Lise Mynster, Jacob Lohmann
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Premiere 28. november
Januar måned
Plakat for filmen Beautiful Boy

Beautiful Boy

Nic er 18 år og er ved at færdiggøre High School og forbereder sig på at starte på College.
På overfladen er han en helt almindelig dreng, men i hemmelighed har Nic eksperimenteret med stoffer siden han var 12 år, og da han prøver methaamfetamin for første gang, går Nic på kort tid fra at være teenager til dybt afhængig stofmisbruger. Hans far, David er rådvild og må konfrontere sin egen del af ansvaret i sønnens misbrug og starter en sej kamp sammen med sin søn for at finde en vej ud af mørket.
Oscarnominerede Steve Carell (The Big Short, Foxcathter) og Timothée Chalamet (Call Me by Your Name, Lady Bird) spiller far og søn i en hudløs ærlig skildring af afhængighedens dybe afgrund og hvordan det påvirker en hel familie. Filmen er baseret på biografierne ”Beautiful Boy” af David Sheff og ”Tweak: Growing Up on Metahmphetamines” af Nic Sheff og instrueret af Felix van Groeningen (The Broken Circle Breakdown).

Genre: Drama
Instruktør: Felix Van Groeningen
Skuespillere: Steve Carell, Maura Tierney, Timothée Chalamet
Censur: Tilladt for børn over 11 år
Premiere 24. januar
Februar måned
Plakat for filmen Flugten til Nice

Flugten til Nice

Maurice og Joseph lever et lykkeligt barndomsliv i Paris sammen med deres jødiske forældre, Roman og Anna, og deres to store brødre i begyndelsen af 1940’erne. Mens de to ældste brødre arbejder i faderens barberbutik, lever de to yngste drenge en sorgløs tilværelse, hvor de endda morer sig med at lave narrestreger med de nyankomne nazister, som patruljerer i gaderne, som led i den tyske besættelse af Frankrig.
Da landets jøder tvinges til at bære den berygtede gule stjerne, vokser deres fars bekymring for familiens skæbne, og da situationen spidser til, træffer han en hjerteskærende beslutning om at splitte familien op, da de på den måde har størst mulighed for at nå i sikkerhed i ”den frie zone” omkring Nice i det sydlige Frankrig. Maurice og Joseph må derfor begive sig ud på en lang og farefuld færd, hvor frygten for anholdelse lurer bag ethvert hjørne. Deres mål er at nå i sikkerhed omkring Nice, hvor de skal gemme sig, indtil resten af familien kan slå dem følge. Hvor drengene i begyndelsen opfører sig som de børn, de er, gennemgår de via deres oplevelser af vold og depraveret menneskelig adfærd en nødvendig udvikling, hvor de lærer at forstå, hvordan de må agere, hjælpe hinanden og arbejde sammen, hvis skal have nogen chance for at nå deres mål.
Efter endeligt at være blevet genforenet med familien i Nice, nærmer nazisterne sig dog med hastige skridt. I 1943 invaderer nazisterne med SS-chefen Alois Brunner i spidsen Den Franske Riviera for at sende jødiske borgere til nazisternes dødslejre. Drengene søger derfor tilflugt på en katolsk kostskole, hvor de holder deres sande identiteter skjult. En dag krydser deres vej dog uundgåeligt de tyske troppers…
Kilde: Another World Entertainment

Genre: Drama, Krig
Instruktør: Christian Duguay
Skuespillere: Patrick Bruel, Dorian Le Clech, Batyste Fleurial
Censur: Tilladt for børn over 11 år
Premiere 27. februar
Marts måned
Plakat for filmen Unge Astrid

Unge Astrid

Da Astrid Lindgren var meget ung, skete der noget, som påvirkede hende dybt; en kombination af et mirakel og et uheld, der kom til at forme hendes liv. Det var en hændelse, som gjorde hende til en af de mest nyskabende kvinder i vores tid og til den historiefortæller, en hel verden kom til at elske. Denne fortælling er en fri fortolkning af dengang, en ung Astrid – trods tidens forventninger og religiøse påbud – bestemte sig for at bryde med samfundets normer og følge sit hjerte.

Genre: Drama
Instruktør: Pernille Fischer Christensen
Skuespillere: Trine Dyrholm, Magnus Krepper, Maria Bonnevie, Henrik Rafaelsen, Alba August, Björn Gustafsson
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Premiere 26. marts