Mandag, den 16 juni kl. 16:00
Hvordan skaber vi et værdigt liv med demens?
Filmen følger sygeplejerske Teun Toebes, der i fire år har boet på to forskellige plejehjem sammen med mennesker med demens – for at opleve livet indefra og for at undersøge, hvordan vi kan forbedre livskvaliteten for både beboere og personale. Teuns Toebes tilgang handler ikke om sygdom – men om relationer, glæde og personlig kontakt.
Mød Anneke Dapper-Skaaning – før og efter filmen
Filmen introduceres af psykolog Anneke Dapper-Skaaning, der har arbejdet med demensområdet i over 30 år og har udgivet flere bøger om emnet. Anneke Dapper-Skaaning vil også facilitere en samtale efter filmen, hvor der bliver mulighed for spørgsmål og refleksion.
