Børnenes Weekend

Allerød Bio inviterer til Børnenes Weekend den 7. og 8. november.  

En november weekend behøver ikke være kedelig, så den 7. og 8. november inviterer Allerød Bio børn og deres forældre eller bedsteforældre til Børnenes Weekend med seks forskellige film, der byder på både hygge, humor, spænding og eventyr. Billetprisen er kun 60 kr. pr. film uanset hvilken film I vælger. .
November kan være mørk og grå, men biografen gerne gøre en af månedens weekender lidt sjovere. Vi har sammensat et program med film for både de mindre børn og de lidt større børn.
Børnenes Weekend finder sted lørdag den 7. og søndag den 8. november i Allerød Bio. Filmene vises kl. 10.30, 12.30 og 15.00 begge dage. Se filmprogrammet længere nede.
Men Børnenes Weekend handler ikke kun om film. Der bliver også plads til leg og sjov uden for biografsalen.
Lørdag den 7. november kl. 13.30–15.00 inviterer Allerød Bio til sjove konkurrencer og spil for børnene. Her i pausen mellem to film, kan børnene hygge sig med aktiviteterne, mens der gøres klar til eftermiddagens næste forestilling kl. 15.00.
Søndag den 8. november kl. 11.30–12.00 er der børnesjov for de mindste, hvor børnene får mulighed for at få et ballondyr med hjem.
Med en billetpris på 60 kr. pr. film håber Allerød Bio, at endnu flere familier får lyst til at tage en tur i biografen.
Der er lagt op til en weekend, hvor børn og voksne kan dele en god filmoplevelse – og måske give traditionen med biografture videre til næste generation.